Dette er et debatindlæg og udelukkende et udtryk for skribentens holdning. Nye Dage tager gerne imod debatindlæg på post@nyedage.dk.
Af Henriette Spandet Jensen, Fejø. Byrådskandidat for lokallisten Vestlolland og stifter af Facebook-gruppen “Støt færgefarten til Askø/Lilleø, Femø og Fejø” .
Lolland Kommune varsler enorme prisstigninger på færgefarten til Askø/Lilleø, Femø og Fejø. Og begrundelsen er, at den for længe har været drevet med et underskud.
Set fra et ø-perspektiv er det i sandhed utroligt, hvad der foregår nu. Engang var regnestykket, at staten betalte en tredjedel af budgettet og Amtet og Kommunen hver en tredjedel også. Så overtog staten amtets andel, og nu vil kommunen så pludselig slet ikke bidrage mere?! Færgefarten er jo kritisk infrastruktur og en service, som forvaltes af Lolland Kommune på grund af det kommunale selvstyre og ikke en ‘forretning’ som skal skabe profit!
Mest sårbare samfund i Danmark
Og så sent som i august 2024, sagde Kasper Roug (S), formand for Udvalget for Småøer i Folketinget, ifølge TV2Øst, at: “Det er en stor dag for de små øer, fordi de får en anerkendelse af, at de selvfølgelig også skal have mulighed for at transportere sig ligesom resten af Danmark” og “Småøerne er de mest sårbare samfund, vi har i Danmark.”
Landevejsprincippet er fuldt gennemført og det betyder, at det alle årets dage koster det samme at tage færgen som at køre samme strækning i bil på en landevej, skriver TV2Øst tillige.
Grænse for takststigninger
Hvad foregår der egentlig i Lolland Kommune? Det der lægges op til er jo i direkte modstrid med det regeringen vil. Prisen er allerede i dag 140 kroner for en bil retur på Fejø-overfarten og afstanden der sejles er små seks km, Og nu varsles der om en stigning som aldrig nogensinde oplevet før?
For anden offentlig transport er der faktisk en grænse for, hvor meget prisen må stige i Danmark. Den grænse kaldes takststigningsloftet, og fastsættes hvert år af Trafikstyrelsen. For eksempel blev takststigningsloftet for 2024 fastsat til 10,3 % og det var den største stigning siden loftet blev indført i 2007. Loftet varierer fra år til år og afhænger af faktorer som inflation og energipriser. For 2026 er loftet fastsat til kun 1,0 %.
Hvorfor hører småø-færgerne dog ikke ind under takststigningsloftet? Og kan man ikke straks indføre det? Nogen må hjælpe os, for vi er på herrens mark ude på øerne i det lollandske kommunale selvstyre.
Skal øerne dobbeltmarginaliseres?
Skal øerne i Lolland Kommune dobbeltmarginaliseres som udkanter i udkanten eller være ligeværdige dele af det danske samfund? Staten siger det ene og kommunen gør det modsatte.
Derfor er det principielle spørgsmål: Kan borgernes (øboernes) adgang til den eneste landevej (færgen) fortsat bare forringes og fordyres, som det passer de enkelte kommuner bedst – eller skal der arbejdes for en forbedret færgefart, hvor der ikke kan skabes usikkerhed om småøernes eksistens, hver gang der er kommunale sparerunder?
