Vejarbejdet mellem Stokkemarke og Halsted forlænges med en uge til fredag den 30. maj, da det sidste stykke asfalt endnu mangler at blive lagt. Det oplyser Lolland Kommune på Facebook.
Det var ellers planen, at Vestre Landevej skulle åbnes for trafik – på ny asfalt – i dag, fredag d. 23. maj. Men ting tager tid, og vejarbejdet tager altså Vejdirektoratet lidt længere tid en planlagt. Så trafikanter med ærinde mellem Halsted og Stokkemarke, skal belave sig på omkørsel og ekstra rejsetid en uges tid endnu.
Nye Dage anbefaler at gøre en dyd ud ad nødvendigheden og lægge ruten om via Birket og Keldernæs, når nu det skal være. Der så pænt på Nordlolland.