– Folk kommer til at sige, at vi lukker landsbyerne. Men hvem er det egentlig, der lukker dem? Hvad har kommunen aktivt gjort for, at folk er flyttet derfra i de sidste 40 år? Er det os, der har lukket arbejdspladserne derude?
Sådan svarer borgmester Holger Schou Rasmussen hurtigt, klart og kontant på spørgsmålet om, hvad der bliver hovedtemaerne i valgkampen op til kommunalvalget 18. november.
Lukker skolen, når det ikke hænger sammen
Det ser jo ud til, at kommunen har en klar strategi om centralisere ting omkring byerne på bekostning af landsbyer og landdistriker?
– Vi lukker skolen, når vi kan se, at nu hænger det ikke sammen mere. Der blev født 238 børn i hele kommunen i 2024. Vi har i Socialdemokratiet den holdning, at en skole med under 80 elever fra første til sjette klasse er for småt. Det er ikke et ordentligt skolemiljø, de børn får, og det kan vi ikke byde dem. Det er vores holdning. Men er der basis for en skole i en landsby, så er der også en skole, fortæller Holger Schou Rasmussen.
Ifølge borgmesteren er der en helt natulig forklaring på, at der bliver mere og mere stille ude på landet:
– Vi er skrumpet med 10.000 indbyggere siden kommunesammenlægningen (I 2007 blev syv kommuner på Lolland lagt sammen til den nuværende Lolland Kommune, red.). Hvis den udvikling fortsætter, og vi ikke skaffer nye arbejdspladser, så fortsætter affolkningen. Landsbyerne opstod, fordi landbruget skulle bruge arbejdskraft. Nu kan vi jo se, at landbruget, der har været en af de helt store motorer, de kommer ikke til at skabe nye arbejdspladser, siger han og fortsætter:
Større og mere effektive landbrug
– Jeg er ikke sur på landmændene – de kører en meget effektiv bedrift og en god forretning. Men landbrugene bliver større; maskinerne bliver større, og det bliver mere og mere automatiseret. Det landbrug, vi har i dag, har to ansatte plus landmanden selv, når de når 1.000 hektarer. Om ti år, så har den landmand 2.000 hektarer, og så har han stadig kun to ansatte. Der kommer ikke flere arbejdspladser i landbruget, fortæller Holger Schou Rasmussen.
Foderkorn på halvdelen af Lolland
Borgmesteren vil derfor også gå til valg på, at der er god plads på markerne til sol- og vindenergi. Det er der nemlig flere arbejdspladser i:
– Vi bruger 75 procent af Lolland Kommunes areal på konventionelt landbrug. Vi bruger 45.000 hektarer til foderkorn. Det er halvdelen af kommunens areal, der går til dyreproduktion – alle andre steder end på Lolland. Smågrisene bliver kørt til Jylland, Tyskland eller Polen, fordi det er billigere at få dem slagtet der. Skal vi bruge Lollands fede jord til at lave foder til grise i Jylland og i Tyskland og skabe arbejdspladser der? Eller kunne vi få det ned på måske 40.000 hektarer til foderkorn og så bruge 5.000 hektarer mere på at lave grøn energi (solceller og vindmøller, red.)? Hvis vi bruger 2.000 hektarer på vedvarende energi, så skaber det ligeså mange arbejdspladser som 45.000 hektarer landbrug med foderkorn, siger bormesteren.
Laver mere strøm end vi bruger
Vi laver allerede syv gange mere strøm på Lolland, end vi selv bruger. Og vi kan ikke komme af med overproduktionen, fordi elnettet ikke kan klare belastningen. Så hvorfor mere vedvarende energiproduktion?
– Det var en strategisk beslutning i byrådet, allerede inden jeg blev borgmester (i 2013, red.), at vi opstiller vedvarende energi, fordi vi kan. Vi kommer ikke til at producere mere, hvis ikke det skal bruges lokalt. Det er det samme som at sige, at vi kommer ikke til at producere foderkorn, hvis ikke vi har grise, der skal spise det på Lolland. DanmarksDemokraterne siger, at vi ikke skal have mere vedvarende energi lokalt, end der kan bruges lokalt. Vi 15.000 hektarer roer – skal jeg så spise ti tons sukker, fordi vi ikke skal producere mere, end vi kan bruge lokalt?, spørger han retorisk.
Vedvarende energi skaber arbejdspladser
Til gengæld er Holger Schou Rasmussen fast i troen på, at den vedvarende energiproduktion har stort potentiale:
– Vi har 90.000 hektarer, og hvis vi kan lave energi, som er så vigtigt i dag, så kan vi få virksomheder til at flytte til Nakskov, fordi hvis du skal sælge en vare ude i verden, så kan du ikke komme og sige, at det er produceret på kul og olie det hele. Lolland er et rigtig godt sted at producere vedvarende energi, og det vil vi gerne stille op, hvis nogen kommer med nogle arbejdspladser. Men hvis vi holder fast i foderkorn til grise, så dør vi som egn. Der er omkring 350 arbejdspladser på halvdelen af Lollands jord. Sukkerfabrikken skaber lidt flere, siger Holger Schou Rasmussen.
Kom med pengene
Borgmesteren vil i valgkampen efter eget udsagn ”hive folk ind i kampen” og bede dem om, at kommer med penge, hvis de vil have mere og bedre velfærd:
– Alle vil gerne bevare det hele, så de skal bare fortælle, hvor pengene skal komme fra. Så vil de sige, at vi bare kan spare på administration. Men vi er allerede en af de kommuner, der bruger mindst på administration – der ligger vi rigtig godt, slutter borgmesteren.
