Populær café åben igen

Café Bita

Café Bita på Axeltorv i Nakskov måtte onsdag lukke forretningen. Den populære café havde fået gæster af en slags, der på ingen måde er velkomne.

”Vi er desværre midlertidig lukket grundet skadedyr. Relevante instanser er kontaktet og der er sat bekæmpelse i gang,” skrev caféen på sin Facebookside.

Havde ikke kontaktoplysninger
Caféen måtte også aflyse alle reservationer, hvilket voldte lidt vanskeligheder. Det var nemlig ikke alle reservationer, der var kontaktoplysninger på.

Skadedyrsbekæmperen kom på besøg, og gjorde det, skadedyrsbekæmpere gør. Og nu er er Café Bita altså igen klar til at betjene.

”Vi er glade for at kunne åbne igen efter bekæmpelse af skadedyr,” skriver Café Bitas ejer, Faramarz Davodi på sin Facebookside.

Til toppen