F-16 og mig

    F-16 og mig

    –
    19. oktober 2026

    Foredrag ved Thomas "MET" Kristensen.

    Mød en erfaren jagerpilot, der har været med i alle krige, som Flyvevåbnet har deltaget i siden 1993. Jagerpilot, Thomas Kristensen, fortæller om sin vej til cockpittet, om sammenholdet blandt jagerpiloter og om livet som pilot i både krig og fred. Foredraget giver et klart indblik i, hvordan moderne jagerfly som F-16 Fighting Falcon bruges i nutidens krigsførelse - et emne, der er højaktuelt i lyset af Ruslands invasion af Ukraine. Thomas Kristensen er kendt for sine levende og ærlige fortællinger. Hans fortælling om de personlige oplevelser og overvejelser ved at skulle gå i krig, giver stof til eftertanke. Han voksede op på Amager og fandt ad en utraditionel vej ind i flyvevåbnet. Efter en reserveofficersuddannelse i Hæren og tjeneste ved Gardehusarregimentet besluttede han at gå efter pilotdrømmen. Siden sin første tur i et F-16-cockpit i 1993 har han opnået omkring 4.000 flyvetimer og deltaget i en række af Danmarks vigtigste militære operationer. Han er den eneste danske jagerpilot, der har været med i alle Flyvevåbnets skarpe missioner. Foredraget handler ikke kun om teknik og dramatiske oplevelser, men også om de menneskelige sider: tvivl, ansvar, mentale krav og det særlige kammeratskab, der opstår i ekstreme situationer. Thomas Kristensen er også forfatter til flere bøger om flyvning og militærliv. Det får du: Et eksklusivt indblik i en jagerpilots verden. Det skal du gøre: Køb billet på lollandbib.dk - og måske en ekstra én til din kammerat. Entré: 100,- kr. Modtagere af nyhedsbrev: 80,- kr. Studerende og unge under 25 år: 25,- kr. (husk gyldig legitimation ved ankomst) Har du spørgsmål til arrangementet, så kontakt Jens på [email protected].

    Sted: Nakskov Bibliotek, Søvej 8, Nakskov

    Pris: Entré: 100 kr

    Arrangørens hjemmeside

    Kilde: Kultunaut (Lolland Kommune)

    Se hele kalenderen