–
17. januar 2027
Børn og voksne kan se frem til en stor forestilling, hvor teater, streetdance, 3D- animation og musik smelter sammen. En tempofyldt og farvestrålende rejse, når eventyret får nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning af Fyrtøjet.
Selvfølgelig møder vi den hjemvendte og fattige soldat, heksen, hundene med de øjne som tekopper, møllehjul og Rundetårn, men også prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottes mure. I denne fortolkning træder eventyret ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig. Anbefales fra 7 år. Medvirkende: Stephanie Nguyen, Mette Horn, Hervé Toure, Isa Marie Henningsen, Toby DeeDaran, Ibrahim Madsen, Oliver Zohore, Malthe Ørsted. (Folketeatret) Varighed 120 min.
Sted: Nakskov Teatersal, Søvej 8, Nakskov
Pris: Entré: 180 kr + evt. gebyr
Kilde: Kultunaut (Lolland Kommune)