–
3. februar 2027
Du vil opleve en danse-komedie, hvor Gøg og Gokke bevæger sig gennem livet uden helt at følge takten.
Små misforståelser vokser til store opgør, og hver bevægelse bliver til en duel mellem ømhed og eksplosiv vrede i en blanding af humor, action og dans på kanten af kaos. En morsom, hæsblæsende og rørende forestilling om kærlighed og venskab i ubalance. Forestillingen er en kropslig komedie inspireret af Gøg og Gokkes præcise timing og Quentin Tarantinos stilistiske energi. Her mødes dans og action i en sanselig oplevelse om at finde forbindelsen i det uperfekte. Venskabet sættes på spil, og kampen om kontrollen udvikler sig til en fysisk og absurd odyssé. Det er kaotisk, rørende og meget, meget morsomt. En flot fysik danseforestilling med DONGNU, som består af Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup. Støttet af Turnenetværket. (DonGnu) Varighed 60 min.
Sted: Nakskov Teatersal, Søvej 8, Nakskov
Pris: Entré: 180 kr + evt. gebyr
Kilde: Kultunaut (Lolland Kommune)