Når de nye 0. klasser starter i skolen til august, så starter mere end hvert tredje af børnene i Nakskov og omegn i en privatskole. Det er dobbelt så mange som landsgennemsnittet på 18 procent. Og det er der tilsyneladende et par gode grunde til.
Hvert tredje barn, der gik ud af niende klasse i en af Nakskovs to folkeskoler – Byskolen og Stormarkskolen – forlod nemlig skolen uden at have fået karakteren 02 i dansk og matematik. Den karakter er en betingelse for at kunne starte på en erhvervsuddannelse. Det fremgår af Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik.
Går kun ni år i skole
Blandt de børn, der trods alt starter i en folkeskole i Nakskov eller omegn, er der heller ikke den helt store begejstring for faktisk at komme derhen. Elevfraværet på skolerne er på ikke mindre en ti procent. Det betyder kort og godt, at folkeskoleeleverne på Vestlolland i gennemsnit kun går i skole i ni år i stedet for de ti, der faktisk er meningen.
Der sidder børn der ikke kan dansk
Skoleleder på Byskolen i Nakskov, Betina Siegvardsen, lægger ikke skjul på, at tallene ser skidt ud. Men der er en forklaring:
– Der sidder jo børn, der ikke kan dansk, og så er det jo svært at få 02 i dansk, men det er også svært at få 02 i matematik, når man ikke kan sproget. Omkring en tredjedel af vores elever har anden baggrund end dansk. Vi tog for eksempel imod en stor gruppe ukrainske børn, og de kan jo ikke dansk. Men de klarer sig fint i for eksempel engelsk, fortæller Betina Siegvardsen.
Hun peger også på, at den meget pludselige lukning af skolen i Horslunde, har været et betydeligt bump for mange elever:
– De børn fik jo to dage til at skifte skole meget sent i skoleforløbet, og det tager lidt tid at vænne sig til noget nyt. Især når man kommer fra en lille skole i en lille by og så pludselig kommer herind til en stor skole, siger Betina Siegvardsen.
Privatskole dumper nul procent
Lidt nede ad vejen på den anden side af gaden ligger Privatskolen Nakskov. Her ser tallene markant anderledes ud. I 2024 opnåede alle alle skolens afgangselever karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik. Og ledelsen er ikke overraskende godt tilfredse med en dumpeprocent på nul:
– Det går godt. Vi har dygtige medarbejdere, og vi lægger vægt på faglighed, og der er sådan en positiv dyne udover det vi laver. Vi gør os umage, fortæller Henrik Christensen, der er skoleleder på Privatskolen Nakskov.
Et tilvalg man betaler for
Der er også en anden forklaring på Nakskov Privatskoles markant bedre resultater, fortæller viceskoleder Anette Borggaard:
– Vi er et tilvalg, og forældrene betaler for noget her. Så har man jo på forhånd taget stilling til, at man stemmer ind på vores værdier, fortæller Anette Borggaard.
Det koster 1.267 kroner om måneden at have et barn i Privatskolen Nakskov.
Skal ikke sige ”De”
Ifølge Henrik Christensen betyder det dog ikke, at Privatskolen Nakskov er meget anderledes end en folkeskole, og der ikke noget særligt ideologisk grundlag, men skal sige ja til:
– Det er ikke sådan, at man skal være så og så dygtig for at gå her, og man skal ikke stå ret og sige ”De” til læreren. Selvfølgelig oplever vi også, at der er ting, der ikke fungerer, og så tager vi en snak med barnet og forældrene, hvor vi spørger om vi nu også er den rigtige skole for dem. Og nogle gange er vi det – andre gange er vi ikke. Men vi pumper ikke karakterer ved at smide børn ud, siger han.
En tredjedel i privatskole
Nakskovs to privatskoler – Stenoskolen og Privatskolen Nakskov – tager over en tredjedel af skolebørnene i området. Dermed er privatskolefrekvensen – altså andelen af børn, der går i privatskole – i Nakskov og omegn næsten dobbelt så høj som landsgennemsnittet på 18 procent. Og det ærgrer formanden for Lolland Kommune børne- og skoleudvalg Thomas Bo Østergaard (Socialdemokratiet):
– Det er frygteligt. Jeg har intet imod privatskoler, men vi skal have en folkeskole for alle. Og jeg synes, vi skal lade være med at kigge så meget på privatskolerne og i stedet se på, om der er noget, vi skal gøre anderledes. Og jeg synes, vi kan gøre det bedre. Vi har bedt om handleplaner fra folkeskolerne, og dem får vi forelagt i maj, fortæller Thomas Bo Østergaard.
Kan kun blive bedre
Er der en sammenhæng mellem dumpeprocenten i folkeskolen og den høje privatskolefrekvens i Nakskov?
– Selvfølgelig er der det. Og tallene er ikke gode nok. Det skal blive bedre, og det kan heller ikke andet. Vi kan godt få bedre tal end i dag, men vores borgersammensætning vil altid udfordre os. Men det er et vilkår, og så må vi arbejde med det. Men vi har haft store politiske udfordringer siden kommunesammenlægningen i 2007, og det har ikke gjort det lettere for vores undervisere. Jeg har været med i over 20 år, og jeg har ikke endnu oplevet et år, hvor vi ikke har skullet spare. Men vi må bare sige, at der er nogle svære politiske beslutninger, som vi må stå på mål for, siger udvalgsformanden.
I 2024 blev der i hele Lolland Kommune kun født 238 børn. Og kombineret med fraflytningen, så gør det, at skolestrukturen nødvendigvis kommer til at forandre sig:
– Hvis børnetallet bliver ved med at falde, så har vi ikke set den sidste skolelukning, fortæller Thomas Bo Østergaard.
Vil have international skole til Nakskov
På byrådsmødet onsdag besluttede Lolland Kommune at give skolestrukturen ro frem til 2027, så handleplanerne kan gennemføres og få tid til at virke. Venstre stemte imod, fordi partiet vil slå Nakskovs to skoledistrikter sammen til ét og have to skoler samlet under én ledelse.
Venstres byrådsgruppen havde også et bud på, hvordan man får privatskolefrekvensen i Nakskov ned:
– Den internationale skole (Lolland International School) i Maribo er en kæmpe succes, og de kan ikke udvide mere på deres nuværende matrikel. Venstre vil udvide med en afdeling i Nakskov. Det vil også tiltrække elever fra privatskolerne. Vi skal ikke kun udvide i Maribo, sagde byrådsmedlem Jesper Volmer på byrådsmødet. Men det standpunkt stod venstre altså alene med.
