De fleste danskere – og nærmest alle lollikker – kender historien om C.D.F. Reventlow og de landboreformer, der førte til stavnsbåndets løsning og bøndernes frisættelse. Mange vil også vide, at han var med til formulere ideen om en folkeskole efter statsbankerotten i 1814. Knap så mange er klar over, at Reventlow og hans venner i reformkredsen samtidig tjente penge – nogle helt uhyrlige summer på de slavegjorte i Dansk Vestindien.
Frihedsidealer og slaveri
Reventlow-Museet Pederstrup åbner i juni dørene for en udstillingen „Fri og ufri‟. Her sætter museet fokus på oplysningstidens frihedsidealer og deres komplekse konsekvenser.
Museumsinspektør Louise Sebro har en Ph.D i netop slaveriet i Dansk Vestindien, og det er hende, der står bag den nye udstilling. Hun fortæller, at de adelige oplysningsmænd, der havde travlt med at reformere Europa, ikke kun gjorde gode gerninger:
– Ernst Heinrich von Schimmelmann, der var en af Reventlows nære venner og også oplysningsmand, tjente på et tidspunkt omkring 200.000 rigsdaler om året på slavehandel og handel med sukker fra Vestindien, så der var virkeligt store penge, siger Louise Sebro.
Man kan ikke uden videre omregne fra rigsdaler til nutidskroner, men 200.000 rigsdaler ville være et trecifret millionbeløb i kroner i dag.
Over 5.700 gæster i 2024
Museet håber at tiltrække endnu flere gæster med den nye udstilling til sommer. Det kommer efter et ualmindeligt godt år for museet, der havde over 5.700 gæster i 2024, og det er store tal for et lille museum:
– Vi er kun åbent tre måneder om året og vi ligger ude på landet langt fra offentlig transport. Og vi er gået fra 1.500 besøgende på et år i 2020 til 5.700 i dag, så det går rigtig godt, fortæller Louise Sebro.
