Hvis det virkelig presser på, så kan det give hjertebanken og sved på panden, at man skal finde mobilen frem og sende en sms for at åbne døren til toilettet. Men der er en mening med det. Det giver nemlig renere toiletter og mindre hærværk.
Den nye toiletstrategi, Lolland Kommune skal behandle politisk mandag, lægger op til, at kommunens offentlige toiletter fremover i vid udstrækning skal have elektroniske låse. Døren åbnes ved et opkald til et telefonnummer, der står på døren. På den måde kan politiet efterfølgende identificere, hvem der har brugt toilettet, såfremt der anmeldes hærværk eller andre ubehageligheder.
En sms åbner døren
I Nakskov er det foreløbigt kun det offentlige toilet på Axeltorv, der har elektronisk lå. Her åbnes døren ved at sende en sms, der koster en femmer, til et nummer, der står på et skilt på døren. Og det har haft effekt:
– Toilettet er helt rent nu, og det bliver gjort rent to gange om dagen. Det så helt forfærdeligt ud, da der var fri adgang, og der var folk, der sov derinde, fortæller Jacob Fugl fra selskabet Jamo Invest, der ejer ejendommen, hvor toilettet ligger. Selskabet står for driften af toilettet på kontrakt med Lolland Kommune.
For ulækkert
Da Nye Dage er på toilettjek i Nakskov går turen blandt andet forbi den offentlige nødtørftstation ved Krøyers Gaard i Nakskov. Her er der ingen elektronisk lås eller anden adgangsbegrænsning. En mor kommer med sin lille datter, der har brug for at komme på toilettet. Men efter bare at have åbnet døren og kigget ind på dametoilettet, vender de om og går igen. Så meget skulle hun heller ikke; det var for ulækkert.
Nye Dage linder på døren til herretoilettet ved siden af. Der er både noget i luften, på gulvet og på væggene, og forholdene inviterer på ingen måde til længere ophold. Og slet ikke, hvis der er behov for at sidde ned. Så der er noget at komme efter med en ny strategi, der begrænser lysten til at ramme ved siden af.
Kan trække statistik
Den elektroniske lås giver også et langt bedre grundlag for at vide, hvor meget der er behov for at gøre rent og indkøbe eksempelvis toiletpapir og sæbe. Nu kan der nemlig trækkes en ret præcis statistik over, hvor meget toilettet benyttes og hvornår.
Jacob Fugl understreger dog, at databeskyttelsesreglerne – GDPR – forhindrer, at hverken ejeren af toilettet eller kommunen kan få indsigt i hvem der har brugt toilettet. Det er forbeholdt politiet, og kun hvis der foreligger en anmeldelse.
Til gengæld kan han godt løfte sløret for den overordnede statistik. Det sidste år har toilettet været brugt 1.520 gange. Der kan dog ikke trækkes statistik over, hvor længe hvert besøg varede eller hvad der kom ud af det.
